To us, as to Peter, the word is spoken, "Satan hath desired 176 to have you, that he may sift you as wheat: but I have prayed for thee, that thy faith fail not." Luke 22:31, 32. Christ will never abandon those for whom He has died. We may leave Him and be overwhelmed with temptation, but Christ can never turn from one for whom He has paid the ransom of His own life. Could our spiritual vision be quickened, we should see souls bowed under oppression and burdened with grief, pressed as a cart beneath sheaves, and ready to die in discouragement. We should see angels flying quickly to the aid of these tempted ones, forcing back the hosts of evil that encompass them, and placing their feet on the sure foundation. The battles waging between the two armies are as real as those fought by the armies of this world, and on the issue of the spiritual conflict eternal destinies depend.

De ord, der blev sagt til Peter, gælder i lige så høj grad os: "Satan begærede jer for at sigte jer som hvede. Men jeg bad for dig, at din tro ikke må glippe. " Luk. 22,31-32. Kristus vil aldrig forlade dem, som han er død for. Vi kan forlade ham og blive overvældet af fristelser, men Kristus vil aldrig forlade en eneste af dem, som han har givet sit eget liv for at løskøbe. Hvis vort åndelige syn kunne skærpes, ville vi se nedbøjede og sørgende sjæle mennesker, der er udsat for et vældigt pres, som en tungtlastet høstvogn, og er nær ved at bukke under i modløshed. Men vi ville også se engle flyve hastigt hen for at hjælpe disse fristede mennesker. Vi ville se dem drive ondskabens hære tilbage og give dem fast grund under fødderne. De kampe, der udkæmpes mellem de to hære, er lige så virkelige som de kampe, der udkæmpes mellem hærene i denne verden, og udfaldet af denne åndelige kamp har evige følger.