Christ, during His earthly ministry, emphasized the binding claims of the Sabbath; in all His teaching He showed reverence for the institution He Himself had given. In His days the Sabbath had become so perverted that its observance reflected the character of selfish and arbitrary men rather than the character of God. Christ set aside the false teaching by which those who claimed to know God had misrepresented Him. Although followed with merciless hostility by the rabbis, He did not even appear to conform to their requirements, but went straight forward keeping the Sabbath according to the law of God.

Da Kristus var på jorden, understregede, han sabbatsbuddets gyldighed. I hele sin undervisning behandlede han den forordning, som han selv havde indført, med ærbødighed. På hans tid havde menneskene i den grad gjort sabbatten til et vrangbillede af, hvad den burde være, at den snarere afspejlede egenkærlige og tyranniske menneskers karakter end Guds væsen. Kristus forkastede den falske lære, som var blevet indført af mennesker, som hævdede, at de kendte Gud, mens de i virkeligheden dannede et vrængbillede af ham, Skønt rabbinerne behandlede Kristus med et uforsonligt fjendskab, rettede han sig ikke i mindste måde efter deres krav, men holdt sabbatten i overensstemmelse med Guds lov uden at se til højre eller venstre.