Toward the close of Jehoshaphat's reign the kingdom of Judah was invaded by an army before whose approach the inhabitants of the land had reason to tremble. "The children of Moab, and the children of Ammon, and with them other beside the Ammonites, came against Jehoshaphat to battle." Tidings of this invasion reached the king through a messenger, who appeared with the startling word, "There cometh a great multitude against thee from beyond the sea on this side Syria: and, behold, they be in Hazazon-tamar, which is Engedi." 2 Chronicles 20:1, 2.

Josafat var en modig mand. Han havde gennem flere år arbejdet på at styrke sine hære og udbygge de befæstede byer. Han var forberedt til at møde en hvilken som helst fjende, men i denne krise satte han ikke sin lid til fysisk styrke. Hedningerne pralede af, at de havde magt til at ydmyge Juda i nationernes øjne, og Josafat kunne ikke gøre sig håb om at besejre dem ved hjælp af veldisciplinerede hære og befæstede byer. Hans håb om sejr grundede sig på en levende tro på Israels Gud.