Akab var begærlig af naturen og havde givet efter for sit hjertes ondskab så længe, at han til sidst var fuldstændig i egoismens vold. Jesabel tilskyndede ham til at gøre det onde. Han tålte ikke, at man nægtede at opfylde hans ønsker, men følte, at det, som han begærede, tilkom ham.