God had bidden Elijah anoint another to be prophet in his stead. "Elisha the son of Shaphat . . . shalt thou anoint to be prophet in thy room" (1 Kings 19:16), He had said; and in obedience to the command, Elijah went to find Elisha. As he journeyed northward, how changed was the scene from what it had been only a short while before! Then the ground was parched, the farming districts unworked, for neither dew nor rain had fallen for three and a half years. Now on every hand vegetation was springing up as if to redeem the time of drought and famine. | |
Profeter og konger kapitel 17. 108. Fra side 217 i den engelske udgave. | tilbage |
Gud havde befalet Elias at salve en efterfølger. "Salv Elisa", Sjafats søn, ..... til profet i dit sted!" sagde Herren. (1Kong. 19,16.) Elias adlød og drog ud for at finde Elisa. På rejsen nordpå så han den store forandring, som landskabet havde undergået i løbet af ganske kort tid. Før var jorden tør og markerne udyrkede, fordi der hverken var faldet dug eller regn i tre og et halvt år. Nu spirede det overalt, som om naturen ville erstatte tørkens og hungersnødens år. |