In symbolic language Hosea set before the ten tribes God's plan of restoring to every penitent soul who would unite with His church on earth, the blessings granted Israel in the days of their loyalty to Him in the Promised Land. Referring to Israel as one to whom He longed to show mercy, the Lord declared, "I will allure her, and bring her into the wilderness, and speak comfortably unto her. And I will give her her vineyards from thence, and the valley of Achor for a door of hope: and she shall sing there, as in the days of her youth, and as in the day when she came up out of the land of Egypt. And it shall be at that day, saith the Lord, that thou shalt call Me Ishi ["My 299 husband," margin]; and shalt call Me no more Baali ["My lord," margin]. For I will take away the names of Baalim out of her mouth, and they shall no more be remembered by their name." Hosea 2:14-17.


Profeter og konger kapitel 24. 144.     Fra side 298 i den engelske udgave.tilbage

Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab

Hoseas gav de ti stammer en symbolsk skildring af, hvorledes Gud ville skænke hver eneste bodfærdig sjæl, som ville forene sig med hans menighed på jorden, de samme velsignelser, som Israel havde fået, da de boede i Det forjættede Land og var tro imod ham. Herren længtes efter at skænke Israel sin nåde og sagde: "Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i ørkenen og tale hende kærligt til. Så giver jeg hende hendes vingårde dér og Akors dal til en håbets dør. Der skal hun synge som i ungdommens dage, som da hun drog op fra Ægyptens land. På hin dag, lyder det fra Herren, skal hun påkalde sin ægtemand og ikke mere baalerne. Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes mund, ej mer skal navnene huskes." Hos. 2,14-17.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.