The heavy judgments that were to befall the impenitent, --war, exile, oppression, the loss of power and prestige among the nations,--all these were to come in order that those who would recognize in them the hand of an offended God might be led to repent. The ten tribes of the northern kingdom were soon to be scattered among the nations and their cities left desolate; the destroying armies of hostile nations were to sweep over their land again and again; even Jerusalem was finally to fall, and Judah was to be carried away captive; yet the Promised Land was not to remain wholly forsaken forever. The assurance of the heavenly visitant to Isaiah was: "In it shall be a tenth, And it shall return, and shall be eaten: 310 As a teil tree, and as an oak, Whose substance is in them, when they cast their leaves: So the holy seed shall be the substance thereof." Verse 13.


Profeter og konger kapitel 25. 152.     Fra side 309 i den engelske udgave.tilbage

Esajas' kald

De hårde straffedomme, som skulle ramme de ubodfærdige krig, landflygtighed, undertrykkelse og tabet af magt og anseelse blandt andre nationer var nødvendige for at få dem, der ville betragte disse tilskikkelser som et udslag af Guds vrede, til at omvende sig. Nordrigets ti stammer ville inden længe blive adspredt blandt folkeslagene og deres byer lagt øde. De fjendtlige nationers krigshære ville atter og atter hærge deres land. Til sidst ville selv Jerusalem falde og Juda blive ført i fangenskab. Men Det forjættede Land skulle ikke ligge øde hen for bestandig. Den himmelske gæs sagde til Esajas:

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.