In Isaiah's day the spiritual understanding of mankind was dark through misapprehension of God. Long had Satan sought to lead men to look upon their Creator as the author of sin and suffering and death. Those whom he had thus deceived, imagined that God was hard and exacting. They regarded Him as watching to denounce and condemn, unwilling to receive the sinner so long as there was a legal excuse for not helping him. The law of love by which heaven is ruled had been misrepresented by the archdeceiver as a restriction upon men's happiness, a burdensome yoke from which they should be glad to escape. He declared that its precepts could not be obeyed and that the penalties of transgression were bestowed arbitrarily.

På Esajas' tid var menneskenes åndelige indsigt meget ringe, fordi de havde en forkert opfattelse af Gud. Satan havde længe bestræbt sig på at få dem til at betragte deres skaber som ophavsmanden til synd, lidelse og død. De mennesker, som han havde ført bag lyset, forestillede sig Gud som en hård og grusom hersker. De troede, at han ustandselig var på vagt for at fordømme dem, og nærede den opfattelse, at han ikke ville tage imod en synder, så længe han kunne finde en gyldig grund til at nægte ham sin hjælp. Kærlighedens lov, som danner grundlaget for Himmelens regering, var af ærkeforføreren blevet fremstillet som en hindring for menneskets lykke og som et tungt åg, som de skulle være glade for at kaste af sig. Han påstod, at man ikke kunne adlyde loven, og at lovovertrædelser blev straffet vilkårligt.