It was upon his knowledge of the long-sufferance of Jehovah and of His infinite love and mercy, that Moses based his wonderful plea for the life of Israel when, on the borders of the Promised Land, they refused to advance in obedience to the command of God. At the height of their rebellion the Lord had declared, "I will smite them with the pestilence, and disinherit them;" and He had proposed to make of the descendants of Moses "a greater nation and mightier than they." Numbers 14:12. But the prophet pleaded the marvelous providences and promises of God in 313 behalf of the chosen nation. And then, as the strongest of all pleas, he urged the love of God for fallen man. See verses 17-19.


Profeter og konger kapitel 26. 153.     Fra side 312 i den engelske udgave.tilbage

Se eders Gud

Det var ud fra sit kendskab til Herrens langmodighed og uendelige kærlighed og nåde, at Moses bad sin vidunderlige bøn for Israel, da de nægtede at adlyde Gud og drage fremad ved grænsen til det forjættede Land. Da oprøret var på sit højeste, sagde Herren: "Jeg vil slå det med pest og udrydde det." Samtidig foreslog han at gøre Moses efterfølgere "til et folk, større og stærkere end det". 4Mos. 14,12. Men profeten henviste til forsynets vidunderlige ledelse og til Guds løfter til det udvalgte folk. Hans stærkeste argument var Guds kærlighed til det faldne menneske. Se 17-19. vers.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.