For many years the Passover had not been observed as a national festival. The division of the kingdom after the 336 close of Solomon's reign had made this seem impracticable. But the terrible judgments befalling the ten tribes were awakening in the hearts of some a desire for better things; and the stirring messages of the prophets were having their effect. By royal couriers the invitation to the Passover at Jerusalem was heralded far and wide, "from city to city through the country of Ephraim and Manasseh even unto Zebulun." The bearers of the gracious invitation were 337 usually repulsed. The impenitent turned lightly aside; nevertheless some, eager to seek God for a clearer knowledge of His will, "humbled themselves, and came to Jerusalem." 2 Chronicles 30:10, 11.


Profeter og konger kapitel 28. 164.     Fra side 336 i den engelske udgave.tilbage

Den gudfrygtige Ezekias

Påsken var ikke blevet fejret som en national fest i mange år. Det kunne ikke lade sig gøre efter rigets deling ved Salomos død. Men de frygtelige straffedomme, som ramte de ti stammer, vakte ønsket om noget bedre i manges hjerte, og profeternes kraftige appeller undlod heller ikke at gøre deres virkning. De kongelige ilbud drog viden om og indbød folket til at overvære påsken i Jerusalem. De gik "fra by til by i Efraims og Manasses land og lige til Zebulon". De ubodfærdige lod hånt derom, men der var nogle få, som ønskede at søge Gud og få en klarere forståelse af hans vilje, og disse "ydmygede sig og kom til Jerusalem". 2Krøn. 30,10-11.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.