In a few well-chosen words the king reviewed the situation they were facing--the closed temple and the cessation of all services within its precincts; the flagrant idolatry practiced in the streets of the city and throughout the kingdom; the apostasy of multitudes who might have remained true to God had the leaders in Judah set before them a right example; and the decline of the kingdom and loss of prestige in the estimation of surrounding nations. The northern kingdom was rapidly crumbling to pieces; many were perishing by the sword; a multitude had already been carried away captive; soon Israel would fall completely into the hands of the Assyrians, and be utterly ruined; and this fate would surely befall Judah as well, unless God should work mightily through chosen representatives.

I få, velvalgte ord gennemgik kongen den øjeblikkelige situation: Templet var lukket og tempeltjenesten standset, afgudsdyrkelsen florerede åbenlyst i byens gader og i hele landet, Herren var blevet forkastet af i tusindvis af mennesker, som måske ville være blevet ved at tjene ham, hvis lederne i Juda var gået foran med et godt eksempel; riget var gået i forfald og havde mistet sin anseelse i nabofolkenes øjne. Nordriget gik hurtigt sin opløsning i møde. Mange af dets indbyggere blev dræbt af sværdet, og et stort antal var allerede blevet ført bort som fanger. Inden længe ville Israel falde fuldstændig i assyrernes hænder og gå til grunde. Dette ville også blive Judas skæbne, medmindre Gud fremkaldte en stor omvæltning ved hjælp af sine udvalgte repræsentanter.