Since the days of David there had reigned no king who had wrought so mightily for the upbuilding of the kingdom of God in a time of apostasy and discouragement as had 341 Hezekiah. The dying ruler had served his God faithfully, and had strengthened the confidence of the people in Jehovah as their Supreme Ruler. And, like David, he could now plead: "Let my prayer come before Thee: Incline Thine ear unto my cry; For my soul is full of troubles: And my life draweth nigh unto the grave." Psalm 88:2, 3. "Thou art my hope, O Lord God: Thou art my trust from my youth. By Thee have I been holden up." "Forsake me not when my strength faileth." "O God, be not far from me: O my God, make haste for my help." "O God, forsake me not; Until I have showed Thy strength unto this generation, And Thy power to everyone that is to come." Psalm 71:5, 6, 9, 12, 18.


Profeter og konger kapitel 29. 166.     Fra side 340 i den engelske udgave.tilbage

Udsendingene fra Babylon

Siden Davids tid havde der ikke regeret en konge, som havde gjort så meget for at fremme Guds riges interesser under frafald og modgang som Ezekias. Den døende konge havde tjent sin Gud trofast og havde styrket folkets tillid til Herren som deres øverste hersker. Han kunne derfor bede som David:

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.