Engrossed in an overmastering desire to surpass other nations in outward display, the king overlooked the need of acquiring beauty and perfection of character. In seeking to glorify himself before the world, he sold his honor and integrity. The enormous revenues acquired through commerce with many lands were supplemented by heavy taxes. Thus pride, ambition, prodigality, and indulgence bore fruit in cruelty and exaction. The conscientious, considerate spirit that had marked his dealings with the people during the early part of his reign, was now changed. From the wisest 56 and most merciful of rulers, he degenerated into a tyrant. Once the compassionate, God-fearing guardian of the people, he became oppressive and despotic. Tax after tax was levied upon the people, that means might be forthcoming to support the luxurious court.

Kongen var så fortryllet af den tanke, at han skulle overgå andre nationer i ydre pragt, at han fuldstændig overså betydningen af at tilegne sig en smuk og ædel karakter. Han solgte sin ære og retskaffenhed i sine bestræbelser efter at opnå hæder i verdens øjne. De vældige rigdomme, som tilflød landet ved handel med mange nationer, blev suppleret op med høje skatter. Således førte stolthed, ærgerrighed, ødselhed og trang til luksus grusomhed og grov udnyttelse med i sit kølvand. I begyndelsen af sin regering havde han behandlet folket samvittighedsfuldt og hensynsfuldt, men den tid var forbi. Fra at være den viseste og barmhjertigste af alle konger udviklede han sig til en tyran. Folkets medlidende, gudfrygtige beskytter blev en despot. Han bebyrdede stadig folket med nye skatter for at skaffe penge til det luksuriøse hof. Til sidst begyndte folket at beklage sig. Deres respekt og beundring for kongen blev afløst af utilfredshed og had.