These anxious questionings were voiced by the prophet Habakkuk. Viewing the situation of the faithful in his day, he expressed the burden of his heart in the inquiry: "O Lord, how long shall I cry, and Thou wilt not hear! even cry out unto Thee of violence, and Thou wilt not save! Why dost Thou show me iniquity, and cause me to behold grievance? for spoiling and violence are before me: and there are that raise up strife and contention. Therefore the law is slacked, and judgment doth never go forth: for the wicked doth compass about the righteous; therefore wrong judgment proceedeth." Habakkuk 1:2-4.

Profeten Habakkuk tolkede disse foruroligende tanker. Med henblik på den situation, som de trofaste befandt sig i på hans tid, spurgte ham bekymret: "Hvor længe skal jeg klage, Herre, uden du hører, skrige til dig over vold, uden du frelser ? Hvorfor lader du mig skue uret, være vidne til kvie? Ødelæggelse og vold har jeg for øje, der opstod kiv, og strid kom op. Derfor ligger loven lammet, og ret kommer aldrig frem. Thi når gudløse trænger retfærdige, fremkommer krøget ret." Hab. 1,2-4.