Among those who had hoped for a permanent spiritual revival as the result of the reformation under Josiah was Jeremiah, called of God to the prophetic office while still a youth, in the thirteenth year of Josiah's reign. A member of the Levitical priesthood, Jeremiah had been trained from childhood for holy service. In those happy years of preparation he little realized that he had been ordained from birth to be "a prophet unto the nations;" and when the divine call came, he was overwhelmed with a sense of his unworthiness. "Ah, Lord God!" he exclaimed, "behold, I cannot speak: for I am a child." Jeremiah 1:5, 6.

Jeremias var en af de mænd, som havde håbet, at den åndelige vækkelse, der fulgte efter Josias reformation, ville blive varig. Gud kaldte ham til profetgerningen, mens han endnu var ganske ung. Det skete i Josias trettende regeringsår. Jeremias tilhørte det levitiske præsteskab og var blevet oplært i den hellige gerning lige fra barndommen. I de lykkelige år, hvor han uddannede sig til præstegerningen, anede han ikke, at han fra fødslen var helliget "til profet for folkene". Da Guds kald lød til ham, blev han overvældet, fordi han følte, at han var uværdig. "Ak, Herre, Herre," udbrød han, "jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung." Jer. 1,5-6.