So discouraging was the outlook for Judah at the time of this extraordinary transaction that immediately after perfecting the details of the purchase and arranging for 470 the preservation of the written records, the faith of Jeremiah, unshaken though it had been, was now sorely tried. Had he, in his endeavor to encourage Judah, acted presumptuously? In his desire to establish confidence in the promises of God's word, had he given ground for false hope? Those who had entered into covenant relationship with God had long since scorned the provisions made in their behalf. Could the promises to the chosen nation ever meet with complete fulfillment?

Da denne usædvanlige handel blev afsluttet, var fremtidsudsigterne for Juda så dystre, at Jeremias tro, som hidtil havde været urokket, blev sat på en hård prøve, umiddelbart efter at detaljerne i forbindelse med ejendommens overdragelse var bragt i orden og dokumenterne arkiveret. Havde han handlet egenrådigt, da han søgte at opmuntre Juda? Havde han givet folket falske forhåbninger, fordi han nærede det brændende ønske at styrke deres tillid til Guds ords løfter? De mennesker, der havde sluttet pagt med Gud, havde forlængst vist deres foragt for de foranstaltninger, som var truffet for deres skyld. Ville løfterne til den udvalgte nation nogensinde gå i opfyldelse?