In reaching this decision, the Hebrew youth did not act presumptuously but in firm reliance upon God. They did not choose to be singular, but they would be so rather than dishonor God. Should they compromise with wrong in this instance by yielding to the pressure of circumstances, their departure from principle would weaken their sense of right and their abhorrence of wrong. The first wrong step would lead to others, until, their connection with Heaven severed, they would be swept away by temptation.

De unge hebræeres beslutning havde intet med formastelse at gøre. De tog deres bestemmelse i tillid til Gud. De bestræbte sig ikke på at være sære, men de ville hellere anses for at være det end vanære Gud. Hvis de gik på akkord med det onde i dette tilfælde og gav efter for presset, ville de miste deres skarpe sans for, hvad der var ret, og ikke længer nære afsky for det forkerte. Når de først havde taget ét forkert skridt, ville de fortsætte på denne vej. De ville miste forbindelsen med Himmelen og blive overvundet af fristelsen.