Solemn are the lessons of Israel's failure during the years when ruler and people turned from the high purpose they had been called to fulfill. Wherein they were weak, even to the point of failure, the Israel of God today, the representatives of heaven that make up the true church of Christ, must be strong; for upon them devolves the task of finishing the work that has been committed to man, and of ushering in the day of final awards. Yet the same influences that prevailed against Israel in the time when Solomon reigned are to be met with still. The forces of the enemy of all righteousness are strongly entrenched; only by the power of God can the victory be gained. The conflict before us calls for the exercise of a spirit of self-denial, for distrust of self and for dependence on God alone, for the wise use of every opportunity for the saving of souls. The Lord's blessing will attend His church as they advance unitedly, revealing to a world lying in the darkness of error the beauty of holiness as manifested in a Christlike spirit of self-sacrifice, in an exaltation of the divine rather than the human, and in loving and untiring service for those so much in need of the blessings of the gospel.

Vi kan drage en alvorlig lære af den periode i Israels historie, hvor konge og folk vendte ryggen til den store opgave, de var kaldet til at udføre. Hvor de var svage, ja, hvor de svigtede, skal Guds Israel i dag Himmelens repræsentanter, som udgør Kristi sande menighed være stærke, for det påhviler dem at afslutte den gerning, som er blevet betroet menneskene, og at indvarsle dommens dag. Men der skal stadig kæmpes imod de samme kræfter, som var rettet imod Israel på Salomons tid. Retfærdighedens store fjende har ladet sine styrker udbygge deres stillinger, og sejren kan kun vindes ved Guds hjælp. Den forestående kamp kræver af os, at vi viser selvfornægtelse, ophører med at stole på os selv og fæster lid til Gud alene, samt at vi gør dygtigt brug af hver eneste anledning til at frelse sjæle. Herrens velsignelse vil hvile over hans menighed, når den går enigt fremad og åbenbarer hellighedens skønhed, som den kommer til udtryk i en selvfornægtende, kristelig ånd over for en verden, som befinder sig vildfarelsens mørke. Velsignelse vil ledsage menighedens arbejde, når den fremhæver det guddommelige i stedet for det menneskelige og ofrer sig i kærlig og utrættelig tjeneste for dem, der trænger så hårdt til evangeliets velsignelser.