Exalted to the pinnacle of worldly honor, and acknowledged even by Inspiration as "a king of kings" (Ezekiel 26:7). Nebuchadnezzar nevertheless at times had ascribed to the favor of Jehovah the glory of his kingdom and the splendor of his reign. Such had been the case after his dream of the great image. His mind had been profoundly influenced by this vision and by the thought that the Babylonian Empire, universal though it was, was finally to fall, and other kingdoms were to bear sway, until at last all earthly powers were to be superseded by a kingdom set up by the God of heaven, which kingdom was never to be destroyed.


Profeter og konger kapitel 42. 249.     Fra side 514 i den engelske udgave.tilbage

Sand storhed

Dette kapitel er bygget op over Dan 4
Skønt Nebukadnezar stod på den verdslige æres tinde og selv af det inspirerede ord blev betegnet som "kongernes konge" (Ez. 26,7), indrømmede han ved visse lejligheder, at hans riges herlighed og hans storslåede kongedømme skyldtes Guds gunst. Dette var netop tilfældet, da han havde haft drømmen om den store billedstøtte. Dette syn gjorde et dybt indtryk på ham, og han kunne ikke glemme, at det babyloniske rige til sidst skulle falde, skønt det omspændte hele jorden. Han havde også svært ved at forsone sig med den tanke, at magten skulle gå over til andre riger, og at alle jordiske magter skulle vige pladsen for et rige, som ville blive oprettet af Himmelens Gud for aldrig at forgå.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.