The once proud monarch had become a humble child of God; the tyrannical, overbearing ruler, a wise and compassionate king. He who had defied and blasphemed the God of heaven, now acknowledged the power of the Most High and earnestly sought to promote the fear of Jehovah and the happiness of his subjects. Under the rebuke of Him who is King of kings and Lord of lords, Nebuchadnezzar had learned at last the lesson which all rulers need to learn--that true greatness consists in true goodness. He acknowledged Jehovah as the living God, saying, "I Nebuchadnezzar praise and extol and honor the King of heaven, all whose works are truth, and His ways judgment: and those that walk in pride He is able to abase."


Profeter og konger kapitel 42. 252.     Fra side 521 i den engelske udgave.tilbage

Sand storhed

Den engang så stolte monark var blevet Gud ydmyge barn, og den tyranniske, hovmodige hersker var blevet en viis og medfølende konge. Den mand, der havde foragtet og bespottet Himmelens Gud, anerkendte nu den Højestes magt og bestræbte sig alvorligt på at fremme Herrens ære og sine undersåtters lykke. Da kongernes Konge og herrernes Herre straffede Nebukadnezar, lærte denne omsider den lektie, som alle herskere må lære at sand storhed består i sand godhed. Han erkendte, at Herren er den levende Gud, og sagde: "Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens konge: Alle hans gerninger er sandhed, hans veje retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i hovmod."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.