Little did Belshazzar think that there was a heavenly Witness to his idolatrous revelry; that a divine Watcher, unrecognized, looked upon the scene of profanation, heard the sacrilegious mirth, beheld the idolatry. But soon the uninvited Guest made His presence felt. When the revelry was at its height of bloodless hand came forth and traced upon the walls of the palace characters that gleamed like fire--words which, though unknown to the vast throng, were a portent of doom to the now conscience-stricken king and his guests.

Belsazzar havde ingen anelse om, at et himmelsk vidne overværede hans hedenske orgie. Han tænkte slet ikke på, at en guddommelig vægter i det skjulte betragtede det vanhellige optrin, hørte bespottelserne og bemærkede sig afgudstilbedelsen. Men det skulle ikke vare længe, før den ubudne gæst gav sig til kende. Da sviregildet var på sit højeste, kunne man skimte en hånd, som skrev med indskrift på paladset vægge. Den vældige forsamling forstod ikke ordene, men de var et varsel om den dom, som ventede kongen, hvis samvittighed omsider var vågnet, samt hans gæster.