The workmen engaged in the preparation of the building material, found among the ruins some of the immense stones brought to the temple site in the days of Solomon. These were made ready for use, and much new material was provided; and soon the work was advanced to the point where the foundation stone must be laid. This was done in the presence of many thousands who had assembled to witness the progress of the work and to give expression to their joy in having a part in it. While the cornerstone was being set in position, the people, accompanied by the trumpets of the priests and the cymbals of the sons of Asaph, "sang together by course in praising and giving thanks unto the Lord; because He is good, for His mercy endureth forever toward Israel." Verse 11.

Det var en stor opmuntring for den trofaste rest af folket, at brændofferalteret nu var genopbygget. Nu gik de med ildhu i gang med de nødvendige forberedelser til at genopbygge templet, og som værket skred fremad fra måned til måned, voksede deres mod. De havde måttet savne det synlige tegn på Guds nærværelse i mange år, og som de stod her, hvor der var så mange sørgelige minder om deres frafald, længtes de efter at få et varigt tegn på, at Gud havde tilgivet dem og antaget dem på ny. De satte Guds bifald højere end generhvervelsen af personlig ejendom og gamle privilegier. Han havde gjort vidunderlige ting for dem, og de var overbevist om, at han var med dem. Men de længtes efter endnu større velsignelser. De så med glad forventning frem til den tid, da templet var færdigt og de kunne se hans herlighed skinne indefra.