The second temple did not equal the first in magnificence, nor was it hallowed by those visible tokens of the divine presence which pertained to the first temple. There was 597 no manifestation of supernatural power to mark its dedication. No cloud of glory was seen to fill the newly erected sanctuary. No fire from heaven descended to consume the sacrifice upon its altar. The Shekinah no longer abode between the cherubim in the most holy place; the ark, the mercy seat, and the tables of testimony were not found there. No sign from heaven made known to the inquiring priest the will of Jehovah. And yet this was the building concerning which the Lord had declared by the prophet Haggai: "The glory of this latter house shall be greater than of the former." "I will shake all nations, and the Desire of all nations shall come: and I will fill this house with glory, saith the Lord of hosts." Haggai 2:9,7. For centuries learned men have endeavored to show wherein the promise of God, given to Haggai, has been fulfilled; yet in the advent of Jesus of Nazareth, the Desire of all nations, who by His personal presence hallowed the precincts of the temple, many have steadfastly refused to see any special significance. Pride and unbelief have blinded their minds to the true meaning of the prophet's words.

Det andet tempel var ikke så prægtigt som det første, og det blev heller ikke helliget ved de samme synlige tegn på Guds nærværelse ved indvielsen. Der udfoldedes ingen overnaturlig kraft på indvielsesdagen. Man kunne ikke se Herrens herlighed fylde den nye helligdom. Der kom ikke ild ned fra himmelen for at fortære offeret på alteret. Shekinah dvælede ikke længer mellem keruberne i det allerhelligste. Arken, nådestolen og vidnesbyrdets tavler var her ikke. Når præsten forelagde Herren en sag, fik han ikke svar ved et tegn fra Himmelen. Og dog var det denne bygning, om hvilken Herren havde ladet profeten Haggaj sige: "Dette hus kommende herlighed bliver større end den tidligere." Jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger hærskarers Herre." Hagg. 2,9.7. De lærde har igennem århundreder forsøgt at påvise, hvad Guds løfte til Haggaj tog sigte på, men mange af dem har hårdnakket nægtet at tillægge det nogen særlig betydning, at Jesus af Nazaret menneskehedens håb helligede templet ved sin personlige nærværelse. Stolthed og vantro har lagt et slør over deres sind, så at de ikke har forstået den sande mening med profetens ord.