Mordecai was given the position of honor formerly occupied by Haman. He "was next unto King Ahasuerus, and great among the Jews, and accepted of the multitude of his brethren" (Esther 10:3); and he sought to promote the welfare of Israel. Thus did God bring His chosen people once more into favor at the Medo-Persian court, 605 making possible the carrying out of His purpose to restore them to their own land. But it was not until several years later, in the seventh year of Artaxerxes I, the successor of Xerxes the Great, that any considerable number returned to Jerusalem, under Ezra.

Mordokaj fik den ærefulde stilling, som Hamam havde tidligere. Han "havde den højeste værdighed efter kong Ahasverus, og han stod i høj anseelse hos jøderne og var elsket af sine mange landsmænd". Est. 10,3. Israels velfærd lå ham stærkt på sinde. På denne måde skaffede Gud endnu engang sit udvalgte folk velvilje ved det medopersiske hof, og der var atter skabt mulighed for, at de kunne drage hjem til deres land, som han havde besluttet. Der gik dog endnu adskillige år, før der drog et større antal israelitter tilbage til Jerusalem. Det skete under ledelse af Ezra i Xerxes den Stores efterfølger Artaxerxes den Førstes syvende regeringsår.