The true penitent does not put his past sins from his remembrance. He does not, as soon as he has obtained peace, grow unconcerned in regard to the mistakes he has made. He thinks of those who have been led into evil by his course, and tries in every possible way to lead them back into the true path. The clearer the light that he has entered into, the stronger is his desire to set the feet of others in the right way. He does not gloss over his wayward course, making his wrong a light thing, but lifts the danger signal, that others may take warning.


Profeter og konger kapitel 5. 42.     Fra side 78 i den engelske udgave.tilbage

Salomos anger og omvendelse

Et menneske, som angrer af hele sit hjerte, glemmer ikke de synder, det har begået. Det slår ikke sine fejltagelser af tanke, så snart det selv har fået fred i sindet. Nej, det tænker på dem, som det har ledt i synd, og forsøger på alle måder at føre dem ind på retfærdighedens sti. Jo klarere dets eget lys er, jo stærkere er dets ønske om at lede andre ind på den rette vej. Det besmykker ikke sit syndige levned, som om dets synder var uden betydning, men hejser faresignalet for at advare andre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.