Awakened as from a dream by this sentence of judgment pronounced against him and his house, Solomon with quickened conscience began to see his folly in its true light. Chastened in spirit, with mind and body enfeebled, he turned wearied and thirsting from earth's broken cisterns, to drink once more at the fountain of life. For him at last the discipline of suffering had accomplished its work. Long had he been harassed by the fear of utter ruin because of inability to turn from folly; but now he discerned in the message given him a ray of hope. God had not utterly cut him off, but stood ready to deliver him from a bondage more cruel 78 than the grave, and from which he had had no power to free himself.

Kongen vågnede som af en drøm, da han hørte den dom, som blev fældet over ham og hans hus. Hans samvittighed blev vakt, og nu begyndte han at se sin dårskab i dens rette lys. Plaget i sin samvittighed og svækket til sjæl og legeme vendte han sig træt og tørstende bort fra jordens sprunkne cisterner for endnu engang at drikke af livets kilde. Nu havde han endelig lært sin lektie i lidelsernes skole. Han havde længe gået og frygtet, at det hele ville ende med en katastrofe, fordi han ikke nægtede at opgive sin dårskab, men det budskab, han modtog, gav ham håb. Gud havde ikke forkastet ham fuldstændig, men var villig til at udfri ham af et slaveliv, som var værre end døden en slavetilværelse, som han ikke kunne frigøre sig fra selv.