The decree of Artaxerxes Longimanus for the restoring and building of Jerusalem, the third issued since the close of the seventy years' captivity, is remarkable for its expressions regarding the God of heaven, for its recognition of the attainments of Ezra, and for the liberality of the grants made to the remnant people of God. Artaxerxes refers to Ezra as "the priest, the scribe, even a scribe of the words of the commandments of the Lord, and of His statutes to Israel;" "a scribe of the law of the God of heaven." The king united with his counselors in offering freely "unto the God of Israel, whose habitation is in Jerusalem;" and in addition he made provision for meeting many heavy expenses by ordering that they be paid "out of the king's treasure house." Verses 11, 12, 15, 20.

Artaxerxes Longimanus' dekret angående Jerusalems genopbygning - det var det tredje dekret efter det halvfjerdsårige fangenskabs ophør - er bemærkelsesværdigt i flere henseender. Det udmærker sig ved de udtryk, som er benyttet om Himmelens Gud, ved den måde hvorpå Ezras dygtighed omtales, og ved de rundhåndede gaver, som blev skænket den lille skare, der udgjorde Guds folk. Artaxerxes henviser til Ezra som "præsten Ezra den skriftlærde, den skriftlærde kender af bøgerne med Herrens bud og anordninger til Israel", "den skriftlærde kender af Himmelens Guds lov". Kongen og hans rådgivere skænkede frivillige gaver til "Israels Gud, hvis bolig er i Jerusalem". Desuden afholdt han mange store udgifter ved at give ordrer til, at de skulle udredes "af det kongelige skatkammer". 11-12. 15. og 20. vers.