"And now, O our God, what shall we say after this? for we have forsaken Thy commandments, which Thou hast commanded by Thy servants the prophets. . . . And after all that is come upon us for our evil deeds, and for our great trespass, seeing that Thou our God hast punished us less than our iniquities deserve, and hast given us such deliverance as this; should we again break Thy commandments, and join in affinity with the people of these abominations? wouldest not Thou be angry with us till Thou hadst consumed us, so that there should be no remnant nor escaping? O Lord God of Israel, Thou art righteous: for we remain yet escaped, as it is this day: behold, we are before Thee in our trespasses: for we cannot stand before Thee because of this." Verses 6-15. 622

Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo forladt dine bud, som du gav os ved dine tjenere profeterne, da du sagde: Det land, I drager ind i og tager i besiddelse, er et urent land på grund af hedningernes urenhed, på grund af de vederstyggeligheder, de i deres urenhed har fyldt det med fra ende til anden; derfor må I ikke give deres sønner eders døtre eller tage deres døtre til hustruer for eders sønner og ingen sinde søge deres velfærd og lykke, at I kan blive stærke og nyde landets goder og sikre eders sønner besiddelsen deraf for evigt! Efter alt, hvad der er vederfaret os på grund af vore onde gerninger og vor svare skyld og endda har du vor Gud ikke i fuldt mål tilregnet os vore synder, men skænket os en sådan flok undslupne skal vi da på ny krænke dine bud ved at besvogre os med folk, der øver slige vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes nogen rest, og ingen undslipper? Herre, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit åsyn, når sligt kan ske!" 6-15. vers.