On the third night after his arrival Nehemiah rose at midnight and with a few trusted companions went out to view for himself the desolation of Jerusalem. Mounted on his mule, he passed from one part of the city to another, surveying the broken-down walls and gates of the city of his fathers. Painful reflections filled the mind of the Jewish patriot as with sorrow-stricken heart he gazed upon the ruined defenses of his beloved Jerusalem. Memories of Israel's past greatness stood out in sharp contrast with the evidences of her humiliation.

Da Nehemias havde været i Jerusalem i tre dage, brød han op ved nattetide og drog sammen med nogle få betroede ledsagere ud for at tage Jerusalems ødelæggelser i øjesyn. Han red på sit muldyr fra den ene ende af byen til den anden og undersøgte sin fædrene bys nedbrudte mure og porte. Det var smertelige minder, der fyldte den jødiske patriots sind, da han med blødende hjerte betragtede sit elskede Jerusalems nedbrudte forsvarsanlæg. Minderne om Israels fordums storhed dannede en grel modsætning til de ruiner, der stod som monumenter om byens ydmygelse.