Provision was also made to support the public worship of God. In addition to the tithe the congregation pledged themselves to contribute yearly a stated sum for the service of the sanctuary. "We cast the lots," Nehemiah writes, "to bring the first fruits of our ground, and the first fruits of all fruit of all trees, year by year, unto the house of the Lord: also the first-born of our sons, and of our cattle, as it is written in the law, and the firstlings of our herds and of our flocks."

Inden fastedagen var til ende, bekræftede folket yderligere deres beslutning om at ville vende tilbage til Herren ved at forpligte sig til at holde op med at vanhellige sabbatten. Nehemias brugte ikke ved denne anledning sin myndighed for at hindre de hedenske handelsfolk i at komme ind i Jerusalem. Det gjorde han derimod ved en senere lejlighed. Han søgte dog at forebygge, at folket gav efter for fristelsen, ved at få dem til at aflægge en højtidelig ed på, at de ikke ville overtræde sabbatten ved at handle med disse handelsfolk på helligdagen. Han håbede derved, at handelsfolkene efterhånden ville miste lysten til at komme med deres varer.