"And the ears of all the people were attentive unto the book of the law." They listened, intent and reverent, to the words of the Most High. As the law was explained, they were convinced of their guilt, and they mourned because of their transgressions. But this day was a festival, a day of rejoicing, a holy convocation, a day which the Lord had commanded the people to keep with joy and gladness; and in view of this they were bidden to restrain their grief and to rejoice because of God's great mercy toward them. "This day is holy unto the Lord your God," Nehemiah said. "Mourn not, nor weep. . . . Go your way, eat the fat, and drink the sweet, and send portions unto them for whom nothing is prepared: for this day is holy unto our Lord: neither be ye sorry; for the joy of the Lord is your strength."

"Og alt folket lyttede til lovbogens ord," De lyttede opmærksomt og ærbødigt til de ord, som den Allerhøjeste havde talt. Efterhånden som loven blev udlagt og de blev overbevist om deres synd, begyndte de at græde. De var kommet sammen på en fest og glædesdag med højtidsstævne, og Herren havde befalet folket at fejre denne dag med jubel og glæde. Israelitterne blev derfor opfordret til at beherske sig og glæde sig over den store nåde, som Gud havde vist dem."Denne dag er helliget Herren eders Gud!" sagde Nehemias. "Sørg ikke og græd ikke! ..... Gå hen og spis fede spiser og drik søde drikke og send noget til dem, der intet har, thi denne dag er helliget vor Herre; vær ikke nedslåede, thi Herrens glæde er eders styrke!"