Because of the cruelty and treachery of the Ammonites and Moabites toward Israel, God had declared through 670 Moses that they should be forever shut out from the congregation of His people. See Deuteronomy 23:3-6. In defiance of this word, the high priest had cast out the offerings stored in the chamber of God's house, to make a place for this representative of a proscribed race. Greater contempt for God could not have been shown than to confer such a favor on this enemy of God and His truth.


Profeter og konger kapitel 57. 325.     Fra side 669 i den engelske udgave.tilbage

Reformation

Dette kapitel er bygget op over Neh 13
Judas folk havde offentligt sluttet en højtidelig pagt om at ville adlyde Guds lov, men da Ezra og Nehemias midlertidigt forlod byen, var der mange, der faldt fra Herren. Nehemias rejste tilbage til Persien, og mens han var borte fra Jerusalem, indsneg der sig synder, som truede med at fordærve hele folket. Det gik så vidt, at afgudsdyrkerne ikke blot fik fodfæste i byen, men besmittede selve templet. Ypperstepræsten Eljasjib og Israels bitre fjende, ammonitten Tobija, var blevet venner, fordi familierne havde giftet sig ind i hinanden. På grund af dette ulovlige og vanhellige slægtskab havde Eljasjib givet Tobija tilladelse til at bo i et af templets kamre, som tidligere var blevet benyttet til opbevaringsrum for folkets tiende og offerydelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.