Not without the most determined opposition was the divine purpose carried out. In every way possible the enemy of truth and righteousness worked to cause the descendants of Abraham to forget their high and holy calling, and to turn aside to the worship of false gods. And often his efforts were all but successful. For centuries preceding Christ's first advent, darkness covered the earth, and gross darkness the people. Satan was throwing his hellish shadow athwart the pathway of men, that he might prevent them from gaining a knowledge of God and of the future world. 688 Multitudes were sitting in the shadow of death. Their only hope was for this gloom to be lifted, that God might be revealed.

Da de hebraiske profeter havde modtaget Guds ord og nedskrevet det, studerede Satan grundigt de profetier, som angik Messias. Han granskede omhyggeligt de ord, som tydeligt og klart skildrede Kristi gerning blandt menneskene som et lidende offer og en sejrende konge. I de gammeltestamentlige pergamentruller læste han, at han, der skulle komme, blev sammenlignet med "et lam, der føres hen at slagtes". Videre stød der: "..... så umenneskelig ussel så han ud, han ligned ej menneskenes børn." Es. 53,7; 52,14. Den frelser, som menneskeheden havde fået løfte om, ville blive ringeagtet, skyet af folk, en smerternes mand og kendt med sygdom ..... plaget, slagen, gjort elendig af Gud". Der står dog også om ham: "De arme blandt folket skaffer han ret." Og videre: "Han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned." Es. 53,3-4; Sl. 72,4. Disse profetier fik Satan til at ryste og bæve, men han opgav alligevel ikke sit forsæt om at forsøge at krydse den plan, som Herren i sin nåde havde lagt for at forløse menneskeslægten. Han besluttede, at han i så vid udstrækning som muligt ville fordunkle folkets sind, så de ikke forstod den virkelige betydning af de messianske profetier. Han håbede derved at sikre sig, at Kristus blev forkastet ved sit komme.