Clad in the armor of Christ's righteousness, the church is to enter upon her final conflict. "Fair as the moon, clear as the sun, and terrible as an army with banners" (Song of Solomon 6:10), she is to go forth into all the world, conquering and to conquer.

"Vågn op, vågn op, ifør dig din styrke, Zion, tag dit højtidsskrud på, Jerusalem, hellige by! Thi uomskårne, urene folk skal ej mer komme ind. Ryst støvet af dig, stå op, tag sæde, Jerusalem, fri dig for halslænken, Zions fangne datter! Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur. Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred; i retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for vold, du har intet at frygte, for rædsler, de kommer dig ikke nær! Angribes du, er det uden min vilje, falde skal hver, som angriber dig ..... Intet våben, som smedes mod dig, skal du, hver tunge, der trætter med dig, før du dømt. Dette er Herrens tjeneres lod, den retfærd, jeg giver dem, lyder det fra Herren." Es. 25,8; 62,12; 61,3; 52,1-2; 54,11-17.