Elijah's prayer was answered. Oft-repeated appeals, remonstrances, and warnings had failed to bring Israel to repentance. The time had come when God must speak to them by means of judgments. Inasmuch as the worshipers of Baal claimed that the treasures of heaven, the dew and the rain, came not from Jehovah, but from the ruling forces of nature, and that it was through the creative energy of the sun that the earth was enriched and made to bring forth abundantly, the curse of God was to rest heavily upon the polluted land. The apostate tribes of Israel were to be shown the folly of trusting to the power of Baal for temporal blessings. Until they should turn to God with repentance, and acknowledge Him as the source of all blessing, there should fall upon the land neither dew nor rain.


Profeter og konger kapitel 9. 63.     Fra side 120 i den engelske udgave.tilbage

Elias

Elias bøn blev hørt. Til trods for gentagne appeller, formaninger og advarsler angrede Israel ikke. Nu var det nået dertil, at Gud var nødt til at tale til dem ved hjælp af straffedomme. Baalsdyrkerne påstod, at himmelens velsignelser duggen og regnen ikke kom fra Herren, men skyldtes naturkræfterne, og at det var solens skabende energi, som berigede jorden og fik den til at frembringe sine afgrøder. På grund af denne påstand skulle Guds forbandelse hvile tungt over det besmittede land. Israels frafaldne stammer skulle komme til at indse, hvor tåbeligt det var at tro, at deres timelige velsignelser skyldtes Baals kraft. Nu skulle der hverken falde dug eller regn i landet, før folket angrende søgte Gud og anerkendte, at han var kilden til alle velsignelser.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.