To Elijah was entrusted the mission of delivering to Ahab Heaven's message of judgment. He did not seek to 121 be the Lord's messenger; the word of the Lord came to him. And jealous for the honor of God's cause, he did not hesitate to obey the divine summons, though to obey seemed to invite swift destruction at the hand of the wicked king. The prophet set out at once and traveled night and day until he reached Samaria. At the palace he solicited no admission, nor waited to be formally announced. Clad in the coarse garments usually worn by the prophets of that time, he passed the guards, apparently unnoticed, and stood for a moment before the astonished king.

Elias fik betroet at overbringe Akab Himmelens domsbudskab. Han bad ikke selv om at blive Herrens sendebud; Herrens ord kom til ham. Men Elias var fyldt af nidkærhed for Guds ære og tøvede ikke med at efterkomme Guds befaling, skønt der var fare for, at den onde konge øjeblikkelig ville dræbe ham, hvis han adlød Gud. Profeten drog straks af sted og rejste både dag og nat, indtil han nåede Samaria. Da han kom til slottet, bad han ikke om tilladelse til at komme ind; han ventede heller ikke på, at man skulle give kongen meddelelse om, at han var kommet. Iført de grove klæder, som profeterne sædvanligvis bar på den tid, gik han forbi vagterne. Det ser ud, som om de ikke engang lagde mærke til ham. Han blev stående et øjeblik foran den overraskede konge.