To dispute the supremacy of the Son of God, thus impeaching the wisdom and love of the Creator, had become the purpose of this prince of angels. To this object he was about to bend the energies of that master mind, which, next to Christ's, was first among the hosts of God. But He who would have the will of all His creatures free, left none unguarded to the bewildering sophistry by which rebellion would seek to justify itself. Before the great contest should open, all were to have a clear presentation of His will, whose wisdom and goodness were the spring of all their joy.

Universets Konge lod de himmelske hærskarer kalde sammen for i deres nærværelse at gøre rede for sin Søns sande stilling og vise, i hvilket forhold han stod til alle skabninger. Guds Søn delte Faderens trone, og den herlighed, der udstråler fra den evige, selveksisterende Skaber, omgav dem begge. Rundt om tronen samledes de hellige engle, en vældig, utallig skare, "titusinde titusinder og tusinde tusinder" (Åb. 5, 11); de mest ophøjede engle stod som tjenere og undersåtter, der frydede sig ved det lys, der faldt på dem fra guddommen. For Himmelens samlede beboere erklærede kongen nu, at ingen andre end Kristus, Guds enbårne Søn, kunne sætte sig helt ind i hans planer, og at det var overladt ham at udføre hans viljes mægtige beslutninger. Guds Søn havde udført Faderens vilje i skabelsen af alle Himmelens hærskarer, og de skyldte ham såvel som Gud selv deres hyldest og troskab. Kristus skulle endnu udøve guddommelig magt ved skabelsen af jorden og dens beboere. Men i alt dette ville han ikke søge magt eller ophøjelse for sig selv imod Guds plan, men ophøje Faderens herlighed og udføre hans kærlige og velgørende beslutninger.