Abraham, "the friend of God," set us a worthy example. His was a life of prayer. Wherever he pitched his tent, close beside it was set up his altar, calling all within his encampment to the morning and evening sacrifice. When his tent was removed, the altar remained. In following years, there were those among the roving Canaanites who received instruction from Abraham; and whenever one of these came to that altar, he knew who had been there before him; and when he had pitched his tent, he repaired the altar, and there worshiped the living God.


Patriarker og profeter kapitel 11. 64.     Fra side 128 i den engelske udgave.tilbage

Abrahams kald

Abraham, "Guds ven", satte os et værdigt eksempel. Han levede et liv i bøn. Overalt, hvor han opslog sit telt, byggede han et alter lige ved og indbød alle i nærheden til morgen- og aftenoffer. Når han flyttede sit telt, blev alteret stående. I de følgende år fik mange af de omvandrende kanaanæere undervisning af Abraham, og hvor som helst en af dem kom til et sådant alter, vidste han, hvem der havde været der før han, og når han havde opslået sit telt, satte han alteret i stand og tilbad den levende Gud dér.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.