Still the patriarch begged for some visible token as a confirmation of his faith and as an evidence to after-generations that God's gracious purposes toward them would be accomplished. The Lord condescended to enter into a covenant with His servant, employing such forms as were customary among men for the ratification of a solemn engagement. By divine direction, Abraham sacrificed a heifer, a she-goat, and a ram, each three years old, dividing the bodies and laying the pieces a little distance apart. To these he added a turtledove and a young pigeon, which, however, were not divided. This being done, he reverently passed between the parts of the sacrifice, making a solemn vow to God of perpetual obedience. Watchful and steadfast, he remained beside the carcasses till the going down of the sun, to guard them from being defiled or devoured by birds of prey. About sunset he sank into a deep sleep; and, "lo, a horror of great darkness fell upon him." And the voice of God was heard, bidding him not to expect immediate possession of the Promised Land, and pointing forward to the sufferings of his posterity before their establishment in Canaan. The plan of redemption was here opened to him, in the death of Christ, the great sacrifice, and His coming in glory. Abraham saw also the earth restored to its Eden beauty, to be given him for an everlasting possession, as the final and complete fulfillment of the promise.


Patriarker og profeter kapitel 12. 68.     Fra side 137 i den engelske udgave.tilbage

Abraham i Kana'an

Patriarken bad stadig om et synligt tegn som bekræftelse på sin tro og som et bevis for senere slægter på, at Guds nådige forsæt for dem ville blive fuldbyrdet. Herren nedlod sig til at slutte pagt med sin tjener og bruge de former, der var almindelige, når mennesker stadfæstede en så højtidelig overenskomst. Efter Guds befaling ofrede Abraham en kvie, en ged og en vædder, alle tre år gamle, delte deres kroppe og lagde stykkerne lidt fra hinanden. Hertil føjede han en turteldue og en småfugl, som dog ikke blev delt. Da det var gjort, gik han ærbødigt ind mellem offerets dele og aflagde en højtidelig ed til Gud om evig lydighed. Han vågede trofast over de døde kroppe, indtil solen gik ned, for at forhindre, at de blev besmittet eller ædt af rovfugle. Ved solnedgang faldt han i dyb søvn, og "se, rædsel faldt over ham, et stort mørke". Og Guds stemme sagde, at han ikke måtte vente at komme i besiddelse af det forjættede land lige straks. Den viste frem til de lidelser, hans efterkommere måtte gennemgå, før de kunne bosætte sig i Kanaan. Forløsningsplanen blev her åbenbaret for ham gennem Kristi død, det store offer, og hans komme i herlighed. Abraham så også jorden genskabt i sin paradisiske skønhed, sådan som den skulle blive, når han fik den i evigt eje som den sidste, fuldstændige opfyldelse af løftet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.