At the appointed place they built the altar and laid the wood upon it. Then, with trembling voice, Abraham unfolded to his son the divine message. It was with terror and amazement that Isaac learned his fate, but he offered no resistance. He could have escaped his doom, had he chosen to do so; the grief-stricken old man, exhausted with the struggle of those three terrible days, could not have opposed the will of the vigorous youth. But Isaac had been trained from childhood to ready, trusting obedience, and as the purpose of God was opened before him, he yielded a willing submission. He was a sharer in Abraham's faith, and he felt that he was honored in being called to give his life as an offering to God. He tenderly seeks to lighten the father's grief, and encourages his nerveless hands to bind the cords that confine him to the altar.


Patriarker og profeter kapitel 13. 76.     Fra side 152 i den engelske udgave.tilbage

Trosprøven

På det udpegede sted byggede de alteret og lagde brændet derpå. Så meddelte Abraham med skælvende stemme det guddommelige budskab. Det var med forfærdelse og rædsel, at Isak fik sin skæbne at vide, men han gjorde ikke modstand. Han kunne være løbet fra sin skæbne, hvis han havde villet. Den sorgbetyngede gamle mand, der var udmattet efter disse tre dages frygtelige kamp, kunne intet have stillet op over for den kraftige unge mands vilje. Men Isak var fra barndommen blevet oplært til at vise øjeblikkelig, tillidsfuld lydighed, og da Guds hensigt blev åbenbaret for ham, underkastede han sig villigt. Han havde Abrahams tro og betragtede det som en ære at blive kaldet til at give sit liv som et offer til Gud. Han søger ømt at lette faderens sorg og opmuntrer de kraftesløse hænder til at knytte de snore, der skal binde ham til alteret.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.