But the word of God had not failed; neither did it meet its final accomplishment in the occupation of Canaan by the Jewish people. "To Abraham and his seed were the promises made." 170 Galatians 3:16. Abraham himself was to share the inheritance. The fulfillment of God's promise may seem to be long delayed-- for "one day is with the Lord as a thousand years, and a thousand years as one day" (2 Peter 3:8); it may appear to tarry; but at the appointed time "it will surely come, it will not tarry." Habakkuk 2:3. The gift to Abraham and his seed included not merely the land of Canaan, but the whole earth. So says the apostle, "The promise, that he should be the

Men Guds ord var ikke slået fejl, og det fik heller ikke sin fulde opfyldelse, da jøderne bosatte sig i Kanaan. "Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom." Gal. 3, 16. Abraham skulle selv have del i arven. Opfyldelsen af Guds løfte kan se ud til at lade vente længe på sig "en dag er for Herren som tusinde år, og tusinde år som een dag" 2. Pet. 3, 8; det kan se ud, som om opfyldelsen tøver; men "det kommer; det udebliver ikke". Hab. 2, 3. Gaven til Abraham og hans afkom omfattede ikke blot Kanaans land, men hele jorden. Apostlen siger: "Det var ikke ved loven, at Abraham eller hans slægt fik den forjættelse, at han skulle arve verden, men ved trosretfærdighed." Rom. 4, 13. Og Bibelen lærer tydeligt, at løfterne til Abraham skal opfyldes gennem Kristus. Alle, som tilhører Kristus, er "Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse" - arvinger til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv" nemlig jorden, befriet for syndens forbandelse. Gal. 3, 29; 1. Pet. 1, 4. For "riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes hellige folk"; "de sagtmodige skal arve landet, de fryder sig ved megen fred". Dan. 7, 27; Sl. 37, 11.