Jacob and Rebekah succeeded in their purpose, but they gained only trouble and sorrow by their deception. God had declared that Jacob should receive the birthright, and His word would have been fulfilled in His own time had they waited in faith for Him to work for them. But like many who now profess to be children of God, they were unwilling to leave the matter in His hands. Rebekah bitterly repented the wrong counsel she had given her son; it was the means of separating him from her, and she never saw his face again. From the hour when he received the birthright, Jacob was weighed down with self-condemnation. He had sinned against his father, his brother, his own soul, and against God. In one short hour he had made work for a lifelong repentance. This scene was vivid before him in afteryears, when the wicked course of his sons oppressed his soul.


Patriarker og profeter kapitel 16. 91.     Fra side 180 i den engelske udgave.tilbage

Jakob og Esau

Jakob og Rebekka nåede deres mål, men de høstede kun besværligheder og sorg af deres bedrag. Gud havde sagt, at Jakob skulle have førstefødselsretten, og Guds løfte ville være blevet opfyldt til sin tid, hvis de i tro havde ventet på, at han skulle arbejde for dem. Men som så mange andre, der nu bekender sig til at være Guds børn, var de uvillige til at overgive sagen i hans hænder. Rebekka angrede bittert det råd, hun havde givet sin søn. Det førte kun til adskillelse fra ham, og hun så aldrig hans ansigt mere. Fra det øjeblik, Jakob fik førstefødselsretten, tyngedes han af selvbebrejdelser. Han havde syndet mod sin fader, sin broder, sin egen sjæl og mod Gud. På een kort time havde han udført noget, der kostede et helt livs anger. Det hele stod klart for ham i årene, der fulgte, når hans egne sønners ugudelige færd pinte hans sjæl.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.