Christ says, "The good shepherd giveth his life for the sheep. But he that is an hireling, and not the shepherd, whose own the sheep are not, seeth the wolf coming, and leaveth the sheep, and fleeth; and the wolf catcheth them, and scattereth the sheep. The hireling fleeth, because he is an hireling, and careth not for the sheep. I am the Good Shepherd, and know My sheep, and am known of Mine." Verses 11-14.

Hyrdens flid og omsorg og ømme medlidenhed med de hjælpeløse skabninger, der er betroet ham, er blevet benyttet af de inspirerede skribenter til at belyse nogle af de dyrebareste sandheder i evangeliet. Kristus sammenlignes i forholdet til sit folk med en hyrde. Efter syndefaldet så han sine får dømt til at omkomme på syndens mørke stier. For at frelse de vildfarne forlod han al sin ære og herlighed i sin Faders hus. Han siger: "De vildfarne dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde, de svage vil jeg styrke." "Derfor vil jeg hjælpe min hjord, så den ikke mere skal blive til rov." Og landets vilde dyr skal ikke æde dem." Ez. 34, 16. 22. og 28. Man hører hans stemme kalde dem til hans fold "til skygge mod hede og til skærm og skjul mod skybrud og regn". Es. 4, 6. Hans omsorg for hjorden er utrættelig. Han styrker de svage, hjælper de lidende, samler lammene i sine arme og bærer dem ved sit bryst. Hans får elsker ham. "En fremmed derimod vil de ikke følge, men vil flygte fra ham, fordi de ikke kender de fremmedes røst." Joh. 10, 5.