That he did not carry out his hostile purpose was due to the fact that God Himself had interposed for the protection of His servant. "It is in the power of my hand to do you hurt," said Laban, "but the God of your father spake unto me yesternight, saying, Take thou heed that thou speak not to Jacob either good or bad;" that is, he should not force him to return, or urge him by flattering inducements.

Jakob ville være rejst fra sin listige slægtning længe før, hvis han ikke havde frygtet for at møde Esau. Nu følte han sig truet af Labans sønner, der betragtede hans rigdom som deres egen og måske ville prøve at tilegne sig den med magt. Han var tvivlrådig og ulykkelig og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Men han huskede det nådige løfte i Betel og lagde sin sag frem for Gud og søgte vejledning hos ham. Hans bøn blev besvaret i en drøm: "Vend tilbage til dine fædres land og din hjemstavn, så vil jeg være med dig!"