Dette kapitel er bygget op over 1 Mos 32 og 33
Skønt Jakob havde forladt Paddan-Aram i lydighed mod Guds befaling, var det ikke uden mange bekymringer, at han drog tilbage ad den vej, han var gået som flygtning tyve år før. Den synd, han begik ved at bedrage sin fader stod stadig for ham. Han vidste, at hans lange landflygtighed var det direkte resultat af denne synd. Han tænkte på dette dag og nat, og hans anklagende samvittigheds bebrejdelser gjorde rejsen meget trist. Da hans fædrelands høje kom til syne i det fjerne, blev patriarkens hjerte dybt bevæget. Hele fortiden passerede revy for ham. Men foruden sin synd kom han også til at tænke på Guds nåde mod ham og løfterne om Guds hjælp og ledelse.