Again the Lord granted Jacob a token of the divine care. As he traveled southward from Mount Gilead, two hosts of heavenly angels seemed to encompass him behind and before, advancing with his company, as if for their protection. Jacob remembered the vision at Bethel so long before, and his burdened heart grew lighter at this evidence that the divine messengers who had brought him hope and courage at his flight from Canaan were to be the guardians of his return. And he said, "This is God's host: and he called the name of that place Mahanaim"--"two hosts, or, camps."


Patriarker og profeter kapitel 18. 99.     Fra side 195 i den engelske udgave.tilbage

Jakobskampen

Da han nærmede sig rejsens mål, vakte tanken om Esau mange bange anelser hos ham. Efter Jakobs flugt havde Esau betragtet sig som universalarving til deres faders ejendom. Jakobs tilbagevenden kunne skabe frygt for, at han kom for at kræve arven. Esau havde magt til at volde sin broder megen skade, hvis han ville, og han kunne måske blive tilskyndet til at øve vold imod ham, ikke alene for at hævne sig, men for selv at kunne beholde den rigdom, han så længe havde betragtet som sin.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.