After the creation of Adam every living creature was brought before him to receive its name; he saw that to each had been given a companion, but among them "there was not found an help meet for him." Among all the creatures that God had made on the earth, there was not one equal to man. And God said, "It is not good that the man should be alone; I will make him an help meet for him." Man was not made to dwell in solitude; he was to be a social being. Without companionship the beautiful scenes and delightful employments of Eden would have failed to yield perfect happiness. Even communion with angels could not have satisfied his desire for sympathy and companionship. There was none of the same nature to love and to be loved.


Patriarker og profeter kapitel 2. 18.     Fra side 46 i den engelske udgave.tilbage

Skabelsen

Efter Adams skabelse blev ethvert levende væsen ført hen til ham for at få navn. Han så, at alle sammen havde fået en ledsager, "men til sig selv fandt Adam ingen medhjælp, der passede til ham". Blandt alle de skabninger, Gud havde skabt på jorden, var der ingen, der var menneskets lige. Og Gud sagde: "Det er ikke godt for mennesket at være ene; jeg vil gøre ham en medhjælp, som passer til ham." 1. Mos. 2, 18. Mennesket blev ikke skabt til at leve i ensomhed; det skulle leve sammen med andre. Uden selskab ville de smukke omgivelser og den herlige beskæftigelse i Edens have ikke have givet fuldkommen lykke. Selv samvær med englene kunne ikke have tilfredsstillet menneskets længsel efter sympati og selskab. Der var ingen af samme natur, som mennesket kunne elske og blive elsket af.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.