The Levites, in their hymn recorded by Nehemiah, sang, "Thou, even Thou, art Lord alone; Thou hast made heaven, the heaven of heavens, with all their host, the earth, and all things therein, . . . and Thou


Patriarker og profeter kapitel 3. 24.     Fra side 115 i den engelske udgave.tilbage

Ugens oprindelse

Levitterne sang i deres lovsang, som er gengivet af Nehemias: "Du, Herre, er den eneste; du har skabt himmelen, himlenes himle med al deres hær, jorden med alt, hvad der er på den, ..... du giver dem alle liv." Hvad denne verden angår, er Guds skabergerning fuldendt; for "hans gerninger var fuldbyrdede fra verdens grundlæggelse". Heb. 4, 3. Men hans kraft udøves stadig til opretholdelse af det skabte. Det er ikke, fordi den mekanisme, som engang blev sat i bevægelse, fortsætter at virke ved sin iboende kraft, at hjertet slår og åndedrag følger åndedrag; men hvert åndedrag, hvert pulsslag er et bevis på hans altgennemtrængende omsorg, i hvem vi "lever og røres og er." Ap. G. 17, 28. Det er ikke på grund af en iboende kraft, at jorden år for år yder så rigeligt og fortsætter sin bevægelse om solen. Guds hånd styrer planeterne og holder dem i stilling på deres rolige færd gennem himmelrummet. "Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler." Es. 40, 26. Det er ved hans kraft, at planteverdenen får sin rige pragt, bladene skyder frem og blomsterne springer ud. Han "lader græs spire frem på bjergene" (Sl. 147, 8) og gør dalene frugtbare. "Alle skovens dyr" "kræver deres føde af Gud," og hver levende skabning, fra det mindste insekt til mennesket, er hver dag afhængig af hans forsyns omsorg. Salmisten siger så smukt: "De bier alle på dig, at du skal give dem føde i tide; du giver dem den, og de sanker, du åbner din hånd, og de mættes med godt." Sl. 104, 20-21 og 27-28. Hans ord behersker elementerne, han dækker himmelen med skyer og sørger for regn til jorden. "Han lader sne falde ned som uld, som aske spreder han rim." Sl. 147,16. "Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre." Jer. 10, 13.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.