In the first apartment, or holy place, were the table of showbread, the candlestick, or lampstand, and the altar of incense. The table of showbread stood on the north. With its ornamental crown, it was overlaid with pure gold. On this table the priests were each Sabbath to place twelve cakes, arranged in two piles, and sprinkled with frankincense. The loaves that were removed, being accounted holy, were to be eaten by the priests. On the south was the seven-branched candlestick, with its seven lamps. Its branches were ornamented with exquisitely wrought flowers, resembling lilies, and the whole was made from one solid piece of gold. There being no windows in the tabernacle, the lamps were never all extinguished at one time, but shed their light by day and by night. Just before the veil separating the holy place from the most holy and the immediate presence of God, stood the golden altar of incense. Upon this altar the priest was to burn incense every morning and evening; its horns were touched with the blood of the sin offering, and it was sprinkled with blood upon the great Day of Atonement. The fire upon this altar was kindled by God Himself and was sacredly cherished. Day and night the holy incense diffused its fragrance throughout the sacred apartments, and without, far around the tabernacle.


Patriarker og profeter kapitel 30. 173.     Fra side 348 i den engelske udgave.tilbage

Tabernakeltjenesten

I den første afdeling eller det hellige stod skuebrødsbordet, lysestagen og røgelsesalteret. Skuebrødsbordet stod mod nord. Det var overtrukket med rent guld og var omgivet af en gylden krans. På dette bord skulle præsterne hver sabbat lægge tolv kager. De skulle lægges i to rækker og overdrysses med røgelse. Brødene regnedes for hellige, og når de blev taget bort, skulle præsterne spise dem. På sydsiden stod den syvarmede lysestage med sine syv lamper. Dens arme var prydet med smukt forarbejdede blomster, der lignede liljer, og det hele var lavet af eet massivt guldstykke. Da der ikke var nogen vinduer i tabernaklet, blev alle lamperne aldrig slukket på een gang, men udsendte deres lys dag og nat. Lige foran det forhæng, der adskilte det hellige fra det allerhelligste og Guds umiddelbare nærværelse, stod det gyldne røgelsesalter. På dette skulle præsten brænde røgelse hver morgen og aften, dets horn blev bestrøget med syndofferets blod, og det blev bestænket med blod på den store forsoningsdag. Ilden på dette alter blev tændt af Gud selv, og den blev værnet med hellig omhu. Dag og nat sendte den hellige røgelse sin vellugt ud i de hellige rum, og den kunne mærkes langt uden for tabernaklet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.