No mortal eye but that of the high priest was to look upon the inner apartment of the sanctuary. Only once a year could the priest enter there, and that after the most careful and solemn preparation. With trembling he went in before God, and the people in reverent silence awaited his return, their hearts uplifted in earnest prayer for the divine blessing. Before the mercy seat the high priest made the atonement for Israel; and in the cloud of glory, God met with him. His stay here beyond the accustomed time filled them with fear, lest because of their sins or his own he had been slain by the glory of the Lord.

Intet menneske bortset fra ypperstepræsten måtte se den inderste del af helligdommen. Kun een gang om året måtte præsten gå derind og da først efter den mest omhyggelige og højtidelige forberedelse. Med skælven trådte han frem for Gud, og folket ventede i ærbødig tavshed på hans tilbagekomst med hjertet opløftet i alvorlig bøn om Guds velsignelse. Foran sonedækket gjorde ypperstepræsten soning for Israel, og Gud mødtes med ham i herlighedens sky. Hvis han blev her udover den sædvanlige tid, fyldtes folket med frygt for, at han for deres eller sine egne synders skyld var blevet dræbt af Herrens herlighed.